Registrer virksomhedens rettigheder

En virksomhed bør få patent på virksomhedens opfindelser og få registreret virksomhedens varemærker og designs – på alle relevante markeder.

Ved at beskytte virksomhedens rettigheder bliver det lettere at dokumentere disse rettigheder og dermed at dokumentere, at virksomhedens produkter er blevet piratkopierede.

Hertil kommer, at toldmyndighederne ikke tilbageholder mistænkelige produkter på EUs ydre grænse, hvis produkterne alene mistænkes for at krænke uregistrerede varemærker og design. Toldmyndighederne kan dog tilbageholde produkter, der krænker ophavsrettigheder, der i Danmark ikke kan registreres.

En virksomheds rettigheder skal ikke kun registreres på de markeder, hvor produktet bliver produceret eller markedsført, samt områder hvor produkterne kommer i transit. Det er også vigtigt, at de bliver registreret på markeder, hvor det må forventes, at der kan ske produktion eller markedsføring af piratkopier. 

Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside findes information om, hvordan en virksomhed beskytter sine opfindelser, varemærker og design i Danmark.


test