Retten i Glostrup: 3 måneders betinget fængsel for markedsføring af 1777 falske produkter

3 måneders betinget fængsel for markedsføring af 1777 falske produkter

En 48-årig mand blev den 11. januar 2012 ved Retten i Glostrup straffet med betinget fængsel i 3 måneder for varemærkeforfalskning. Tiltalte erkendte at have udbudt 1777 falske produkter på kræmmermarkeder afholdt den 16. august 2009, 24. juli 2010 og 17. september 2010.

Forholdene blev af retten henført under varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1. Der var tale om krænkelse af såvel registrerede danske som registrerede EU-varemærker, hvorfor såvel varemærkelovens § 4 som EU-varemærkeforordningen Artikel 9 blev citeret. Det er første gang en domfældelse for varemærkeforfalskning udtrykkeligt tager stilling til strafansvaret for krænkelse af et EU-varemærke.

Dommen kan findes her

Efter det oplyste er dommen ikke anket.  

 


Sidst opdateret: 2. februar 2012
test