Europa-Kommissionens statistik over toldmyndighedernes tilbageholdelse af kopivarer i EU i 2010
Europa-Kommissionen har på en pressekonference i dag offentliggjort statistikken vedrørende toldmyndighedernes tilbageholdelse af kopivarer i EU i 2010.
Statistikken viser en markant udvikling i antallet af sager vedrørende kopivarer, nemlig fra 43.572 i 2009 til 79.112 i 2010, hvilket er næsten en fordobling. Udviklingen afspejler de senere års stigende brug af internettet til at forhandle kopivarer. Med hensyn til kopivarernes oprindelse, så kommer langt den største del fra Kina efterfulgt af Indien og Hong Kong.
En lignende udvikling med hensyn til antallet af sager har også gjort sig gældende i Danmark, hvor SKAT i 2010 havde 1.043 sager vedrørende kopivarer mod 628 sager i 2009, og også i Danmark kommer de fleste kopivarer fra Kina.
Europa-Kommissionens pressemeddelelse og rapport mv. kan ses via dette link.
Sidst opdateret: 6. september 2011

