Design

Designbeskyttelse vedrører selve udseendet af et produkt eller en del af et produkt, f.eks. tøj, møbler eller mønsteret i en køkkenrulle.

Man kan opnå beskyttelse af et design i Danmark ved at:

- tage det i brug i EU,

- registrere det i Danmark, eller

- registrere det i EU.

Både en dansk og en EF-designregistrering gælder i 5 år og kan fornyes fire gange, dvs. beskyttelsen kan gælde i op til 25 år. Den ikke-registrerede designret gælder i 3 år fra offentliggørelsen af designet. Beskyttelsen kan ikke udstrækkes udover de 3 år.

Registrering af nationale design sker hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Registrering af EF-design sker hos Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærke og Design), (OHIM) .

Du kan læse mere om design på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside. Der findes her bl.a. en guide om registrering af design.


test