Brugsmodeller

Brugsmodelbeskyttelse ligner patentbeskyttelse men sigter på mindre avancerede opfindelser. Formålet med brugsmodelbeskyttelse er at tilgodese de mindre virksomheders behov for at beskytte mindre opfindelser og tekniske frembringelser, der ikke opfylder kriterierne for patentbeskyttelse. Brugsmodelbeskyttelse er især almindeligt i forbindelse med landbrugsredskaber, møbelkonstruktioner og husholdningsartikler.

Man kan opnå en ret til en brugsmodel i Danmark ved at:

- ansøge direkte om registrering i Danmark, eller

- ansøge på basis af en international ansøgning om registrering i Danmark.

En brugsmodelregistrering gælder indtil 3 år fra indleveringsdagen og kan fornys for yderligere to perioder af henholdsvis 3 og 4 år. Det vil sige, at beskyttelse af en brugsmodel kan udstrækkes til i alt 10 år.

Brugsmodelregisteringer med virkning for Danmark udstedes af Patent- og Varemærkestyrelsen.

Du kan læse mere om brugsmodeller på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside. Der findes her bl.a. en guide om opfindelser.

 

 


test