Patent- og Varemærkestyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det er styrelsens formål at fungere som center for strategisk information og beskyttelse af teknik og forretningskendetegn.

Styrelsen behandler ansøgninger om og udsteder rettigheder til varemærker, design, patenter og brugsmodeller. Styrelsens sagsbehandling er baseret på varemærkeloven, designloven, patentloven og brugsmodelloven.

På baggrund af styrelsens ekspertise inden for immaterielle rettigheder og den store informationsmængde, som styrelsen har til rådighed, yder styrelsen erhvervsservice i form af informationer, konkrete opgaveløsninger, systemeksport mv.

Selvom styrelsen ikke har egentlige tilsyns-, kontrol- eller håndhævelsesbeføjelser, beskæftiger styrelsen sig i stadig stigende omfang med bekæmpelse af piratkopiering.

Således forestår styrelsen en række internationale projekter, der også indeholder vejledning og undervisning i bekæmpelse af piratkopiering. Styrelsen deltager også i lovforberedende arbejde og internationalt politisk arbejde i relation til spørgsmål om bekæmpelse af piratkopiering.

Styrelsen varetager sekretariatsfunktionen for Ministeriernes Netværk om Piratkopiering.

Der er mere information på Patent- og Varemærkestyrelsen hjemmeside.


test