Lægemiddelstyrelsens NIX-PILLE kampagne
Lægemiddelstyrelsen har iværksat en kampagne mod farlige slankepiller solgt illegalt via Internettet
Med overskrifterne "Pas på dig selv – køb godkendte slankepiller" og "Nettet flyder med skadelige slankepiller" har Lægemiddelstyrelsen iværksat kampagnen NIX-PILLE.
På kampagnens hjemmeside er der
- Fakta om slankepiller
- Film om fremstilling af forfalskede og farlige slankepiller
- Information om hvad man som forbruger skal være opmærksom på
Mange af de farlige slankepiller er også forfalskninger af de ægte produkter. Slankepiller, som ikke er godkendt af myndighederne, kan indeholde hvad som helst. Det kan være kalk og cement, for høje doser af aktive lægemiddelstoffer eller stoffer, der slet ikke står på pille-pakken.
Der er link til kampagnens hjemmeside her.
Der er mere information om Lægemiddelstyrelsens indsats mod forfalskede lægemidler her.
Sidst opdateret: 4. august 2009
