Case: 44 poloshirts indført som kurerforsendelse fra Thailand blev tilbageholdt af SKAT
44 poloshirts indført som kurerforsendelse fra Thailand blev tilbageholdt af SKAT, da der var mistanke om, at der var tale om piratkopier.
SKAT rettede derefter henvendelse til rettighedshaver til de ægte poloshirts, der bekræftede, at der var tale om piratkopier.
Da borgeren, der havde indført de falske poloshirts, ikke reagerede på rettighedshavers henvendelse, anmodede denne om, at piratkopierne blev destrueret af SKAT. Dette skete herefter i henhold til en særlig procedure, der kan tages i anvendelse, når det ikke er muligt at få kontakt til den borger, der har indført piratkopierne.
De falske poloshirts blev herefter destrueret af SKAT.
Kilde: Oplysninger om sagen hidrører fra SKAT.
Last updated: 6. september 2011

