Case: Højesteret fastsatte vederlag og erstatning på i alt 100.000 kr. i anledning af varemærkekrænkelse
Højesteret fastsatte i dom af 26. januar 2009 vederlag og erstatning på i alt 100.000 kr. i anledning af varemærkekrænkelse
En virksomhed, der drev en forretningskæde i Norden, havde erkendt at have krænket et kendt varemærke ved import og salg fra forretningerne. Sagen vedrørte i alt godt 17.000 punge til en stykpris á 20 kr. Udsalgsprisen for originale punge var i gennemsnit knap 2.000 kr. Det var under sagen for Højesteret ubestridt, at krænkelsen af varemærket var uagtsom.
Højesteret fandt endvidere, at den store spredning af krænkende punge havde medført en sådan eksponering, at rettighedshaver havde krav på erstatning for markedsforstyrrelse.
På denne baggrund fastsatte Højesteret vederlag og erstatning skønsmæssigt til i alt 100.000 kr.
Højesteret stadfæstede herved Sø- og Handelsrettens forudgående dom med den ændring, at det beløb, der skulle betales til rettighedshaver skulle nedsættes fra 150.000 kr. til 100.000 kr.
Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2009 side 1018.
Last updated: 6. september 2011

