Case: 20 dages betinget fængsel for piratkopiering
To tiltalte blev fundet skyldige i overtrædelse af ophavsretsloven og forsøg herpå, idet de gennem et tidsrum på ca. 1 år og 9 måneder havde piratkopieret 410 musik-cd'er. Af disse havde de solgt ca. 200 stk. og havde herved opnået en vinding på ca. 4.000 kr. De tiltalte havde udarbejdet en tilbudsliste indeholdende 725 titler til bestilling af piratkopier.
De tiltalte blev af Østre Landsret idømt 20 dages betinget fængsel.
Kilde: Dommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 side 1801.
Last updated: 6. september 2011

